Menu

Æresmedlem Egon Larsen er død 86 år gammel

31. oktober 2013 kl. 14:29
Lørdag den 19.10.2013 kom der besked om, at Egon Larsen var død efter et længere sygdomsforløb... Læs mere...

Lørdag den 19.10.2013 kom der besked om, at Egon Larsen var død efter et længere sygdomsforløb. Egon blev født 18.07.1927 og nåede at blive 86 år. Han har været medlem af klubben fra 01.06.1952 og har dermed været medlem af klubben i over 61 år. Så det er et af de gamle "træer" der nu er fældet, og for os der kendte ham, vil det være et stort savn. Egon var en rigtig "Fixer", der haft en flot karriere på håndboldbanen til højt op i alderen. Egon var også en aktiv deltager i klubbens ve og vel, også uden for banen, hvor han blandt andet var formand for vores klub fra 1956-1958 i en meget turbulent periode med dårlig økonomi og manglende medlemstilgang. Desuden har han også været aktiv deltager i bestyrelsesarbejde i klubben.

Så han har været et stort aktiv for klubben på mange fronter. 
Han har ligeledes været aktiv højt op i alderen med at møde op til generalforsamling og andre arrangementer i klubregi.

Til orientering blev Egon Larsen udnævnt til æresmedlem i forbindelse med klubbens 50 års jubilæum i 1974.

ÆRET VÆRE HANS MINDE

Ove Thulstrup

Luk