Menu

Fix U14 igang

16. april 2011 kl. 18:21
Læs mere om U14`s første kamp som ikke blev færdigspillet
Så skulle vi starte foråret med hjemmekamp imod Fremad Amager hvilket blev noget af et mareridt.
Kampen blev skæmmet af en fuldstændig usportslig opførsel af udeholdet, alt hvad der blev dømt blev kommenteret og der blev begået flere og flere frispark. Vi kommer bagud men får udlignet inden halvlegen, vi virker noget mere organiserede end modstanderen som har tre fire rigtig dygtige spillere som vi har besvær med at håndterer.
Vi kommer foran 2-1 efter 20 min. af 2-halvleg, og så går det helt galt, dommeren udviser en Fremad Amager spiller for trusler og derefter bliver der begået stadig grovere frispark, efter et par gule kort mere kalder dommeren begge trænere på banen men i mellemtiden bliver det til håndgemæng blandt spillerne, hvor en Fremad Amager forældre heldigvis redder situationen med et bryder greb på den værste. Efter denne episode afblæser dommeren kampen og vi får ikke spillet mere.
Rent sportsligt spiller vi på en svær bane lidt for pænt, hvilket giver nogle boldtab med omstillinger til følge, så hvis Fremad Amager havde været lidt skarpere så kunne vi sagtens havde været bagud da kampen blev stoppet.
Når det er sagt så er det super at drenge bliver ved at prøve at spille fodbold og vi får da også kørt nogle rigtig gode angreb afsted men vi har tendens til at vikle os ind i noget møg, vi må lærer at spille lidt mere simpelt når vi er presset.
Kampens spiller blev Rasmus V. vores målmand som reddede os i nogle vigtige situationer.
Lad os glemme denne kamp og komme videre, det havde ikke meget med fodbold at gøre.
Luk