Menu

Nyt fra 1.senior

image
27. april 2011 kl. 19:37
Træner for 1.senior, Jesper Mathiesen, gør status over forårets start på Københavnerserien... Læs mere her!

Foråret er godt i gang og de første kampes resultater har gjort at vi nu kun skal koncentrere os om at undgå nedrykning til serie 1. Egentlig synes jeg at det er en mærkelig følelse fordi vi i de første fire kampe kun har fået et enkelt point men har egentlig præsteret rigtig godt og efter spillets niveau og kvalitet burde have fået nok point til at ligge midt i rækken .
Vi lagde ud mod Skovshoved, vi spiller en rigtig god kamp og er foran 2-1 til der mangler 10 min og så smider vi det hele væk. Mod KB synes jeg vi møder et hold som vi er klart bedre end men vi kender ikke vores besøgelsestid og får ikke scoret på de muligheder vi har. Fr. Valby var en meget lige kamp men ligesom Skovshoved kampen spiller vi lige op med et af top holdene men alligevel var det ikke nok til point. Mod Rønne spiller vi paradoksalt nok forårets dårligste kamp men får så vores første point og det var selvfølgelig vigtigt , dog skal vi ikke ramme det samme niveau i for mange kampe da det vil blive fatalt i vores kamp på overlevelse .Fælles for alle kampene er at vi må sige at vi laver for mange individuelle fejl og det bliver altså straffet i KS ,det der har overrasket mig lidt er at det jo ikke er første år holdet befinder sig i denne række, at vi så ikke har lært det fra sidste år er altså ikke godt nok, det må vi være ærlige at sige. Det er et af de steder vi skal sætte ind her det næste stykke tid, de graverende individuelle fejl skal væk og så er jeg sikker på at vi har holdet og niveauet til at klare den. Når det er sagt er jeg meget tilfreds med den udvikling holdet har taget omkring det taktiske og den måde vi gerne vil spille bold på. I forhold til mange andre hold har vi valgt den svære løsning, vi vil have bolden og vi vil være gode til at have den. Vi vil kontrollere kampene og spille noget flot seværdigt fodbold, også på trods af banernes tilstand i øjeblikket. Der har vi altså rykket os henover vinteren og spillerne arbejder benhårdt på at blive endnu bedre. Den kommende tid bliver vigtig da vi skal til at hente nogle point, de næste fem kampe bliver alle sammen finaler da vi skal møde hold der ligger nede omkring os, plus midterholdene og det er altså her tingene bliver afgjort. Så lad os håbe at vi kommer ind i en periode hvor vi rammer formen og spiller op til det niveau vi kan, så er der gode muligheder for at hente de nødvendige point.

Jesper Mathiesen, 1.senior.
 

Luk